Skip to main content

Formål

Ikke at tænke for meget, men blot lade skæbnen bestemme. Hyggeligt terningespil i et lavt tempo, som kun kræver at man kan holde mange terninger i sine hænder og at man ikke kvajer sig i sin motorik.

Intro

Daniel er et terningespil uden bægre designet til 2 eller flere spillere. Målet med spillet er at komme af med sine terninger, og undgå at være den allersidste med terninger tilbage. Det er morsomt at skulle holde mange terninger i én hånd uden at komme til at begå fejl.

Spilafvikling

  • Den yngste i selskabet starter med at sige “Daniel” og kaste sine 5 terninger på bordet.
  • Nu skal vedkommende helt fjerne 1’ere hvis der er nogen. Herefter tager vedkommende alle terninger der er 2 eller flere af samme af tilbage i hånden. Alle terninger som der kun er én af bliver på bordet.
  • Det er nu næste spiller opgave, at kaste én terning som skal være noget som der ikke allerede er på bordet. Lykkedes dette må vedkommende kaste igen, eller give turen videre. Resulterer et kast i et antal øjne som i forvejen er på bordet tages begge ens terninger og turen går videre.
  • Dette fortsætter indtil det opleves at bordet er tomt. Her skal den spiller hvis tur det er kalde “Daniel” og kaste alle sine terninger, helt ligesom da spillede startede.

Faldgruber

  • På intet tidspunkt må man tage terninger med den hånd som ikke er udvalgt som spillehånd (konsekvens: tag alle terninger og næste spiller må lave ny Daniel)
  • På intet tidspunkt må man tabe en terning (konsekvens: tag alle terninger og næste spiller må lave ny Daniel)
  • På intet tidspunkt må man lave ny Daniel uden at kalde Daniel. (konsekvens: tag alle terninger og næste spiller må lave ny Daniel)

 

Afslutning af spillet:

  • Spillet slutter når der kun er én person som har én eller flere terninger tilbage.

Spilopstilling

  • Uddel 5 terninger pr. spiller.
  • Hver spiller udvælger én spillehånd og gør opmærksom på hvilken de har valgt.
  • Alle spillere må kun røre terninge med deres spillehånd